Hvordan underskriver jeg flytterapporten?

Når du har udfyldt ind- eller fraflytningsrapporten, skal både du og lejer underskrive den på din tablet/telefon. I underskriver med fingeren på skærmen, ligesom når du modtager en pakke. 

Når du har underskrevet, sendes ind- eller fraflytningsrapporten automatisk til din lejer. Din lejer skal herefter kvittere for modtagelsen af rapporten ved at underskrive dokumentet på din tablet/telefon.

Bemærk, at lejeren ikke kan underskrive gennem mailen eller andre steder end på dit device, når I står ude til flyttesynet.

Har du som udlejer underskrevet og sendt rapporten, er den låst, og der kan ikke rettes i den efterfølgende.

 

Er lejer ikke til stedet ved ind- eller fraflytningssynet?
Der anbefales altid, at I foretager ind- og fraflytningssynet sammen eller med repræsentation af en fuldmagthaver. Er dette ikke muligt, kan du ved udfyldelse af synet under 'Lejeroplysninger' sætte hak ved 'Nej, er ikke tilstede'. 

mceclip0.png

 

Repræsenteres lejer derimod af fuldmagtshaver, klikkes der blot på dette felt, og indtaster kontaktinformationer til fuldmagtshaveren. Herefter kan du tilføje et billede af fuldmagten. Når flyttesynet er færdiggjort, underskriver fuldmagtshaveren på samme måde som lejer.