Hvordan tilføjer jeg en video til min annonce?

Ønsker du at uploade en video til en allerede aktiv annonce, skal du gå til ”Mine boliger”, når du er logget ind på BoligPortal og derefter vælge den annonce, hvor videoen skal uploades. Tryk herefter på ikonet ”Annonce video”, og upload videoen ved at trykke på ”Tilføj video”.

Har du ikke allerede en aktiv annonce, får du mulighed for at uploade en video i forbindelse med, at du opretter annoncen. Du vil først blive bedt om at indtaste oplysningerne om dit lejemål og skrive en annoncetekst, hvorefter du vil blive bedt om at uploade billeder. Når du har uploadet billeder, vil du på næste side få muligheden for at uploade videoen. Det gør du ved at trykke på ”Tilføj video”.

Når videoen er uploadet vil den i løbet af 10 minutter fremgå på annoncen.