Lejer står som under 18 år, men det er lejer ikke?

 

Oplever du, at der i forbindelse med den digitale underskrift af lejekontrakten står "Ung under 18", betyder det, at det NemID, som lejeren anvender, er blevet udstedt til en person under 18 år. Det betyder ikke nødvendigvis, at personen stadig er under 18 år. 

NemID-certifikater er som udgangspunkt gyldige i 3 år. Hvis man får udstedt et NemID, når man er 17 år, vil man få et certifikat, som hedder "ung under 18". Hvis ens NemID certifikat stadig er gyldigt, når man fylder 18 år, vil der fortsæt stå "Ung under 18", selvom dette ikke længere er tilfældet.

Så længe lejeren er over 18 år, når lejekontrakten underskrives, har "ung under 18" i følge aftaleloven ikke betydning for lejekontrakten. Det kan dog være en god idé at sikre sig supplerende dokumentation for lejerens alder.