Kan jeg svare flere boligsøgende på én gang?

Du kan nemt besvare flere beskeder på én gang, hvis du for eksempel vil sende en fælles invitation til fremvisning eller sende et afslag ud til flere ansøgere.

For at skrive til flere på én gang, skal du først markere de personer, du gerne vil skrive til. Det gør du ved at sætte flueben til venstre for vedkommendes navne.

Når du har valgt de personer, du vil skrive til, klikker du på “Send besked til valgte”. Herefter skriver du beskeden (i højre side) og klikker på “Send til valgte”.

Beskeden til de boligsøgende vil fortsat ligge som en del af den individuelle tråd med hver enkelt person.