Tryg og sikker boligsøgning

Hos BoligPortal gør vi meget for, at du trygt kan søge bolig. Vi validerer blandt andet alle udlejeannoncer, inden de bliver lagt op på hjemmesiden. Det gør vi for at sikre, at både lejemålet og udlejeren er ægte. Selvom vi lægger et stort arbejde i dette, opfordrer vi dig alligevel til at udvise forsigtighed ved følgende tegn:

 

Dialogen:

  • Hvis en udlejer henvender sig til dig på engelsk, men har en udlejeannonce med en dansk annoncetekst.
  • Hvis udlejeren forsøger at trække jeres samtale ud af BoligPortals beskedsystem ved at henvise til en e-mailadresse, som du skal skrive til.
  • Hvis du får en SMS, hvor der fremgår et navn i stedet for telefonnummeret.

 

Fremvisning og kontrakt:

  • Overfør ikke penge, før du har set boligen og underskrevet kontrakten.
  • Læs altid lejekontrakten igennem, og tjek at mundtlige aftaler også er der på skrift.
  • Har du mistanke om, at du ikke har kontakt til den rigtige udlejer af boligen, er det en god idé at tjekke, hvem der ejer boligen. Det kan du gøre på boligejer.dk.
  • Vær på vagt, hvis udlejer vil have dig til at skrive under med det samme. Lad dig ikke presse.
  • Ved fremleje er det en god idé, at du sikrer dig, at ejeren er orienteret om fremlejen. Dermed står du bedre i forhold til eventuelle konflikter mellem ejeren af boligen, og den person der fremlejer boligen til dig.
  • Husk at aftal indflyttersyn af lejligheden, når du underskriver kontrakten. Her får du mulighed for at påpege fejl og mangler ved lejemålet over for udlejeren. Som supplement eller erstatning for dette bør du senest 14 dage efter din indflytning skriftligt meddele udlejeren om lejemålets fejl og mangler. Herved risikerer du ikke at komme til at hæfte for dem senere.

 

Betaling:

  • Betal aldrig penge under bordet. Det er ulovligt, og juridisk er det ikke muligt at få pengene retur.
  • Betal aldrig depositum kontant. Lav i stedet en kontooverførsel, så transaktionen kan spores.
  • Betal aldrig husleje, depositum eller forudbetalt leje via online betalingstjenester som Western Union eller lignende, da transaktionen ikke kan tilbageføres.