Hvad sker der, når jeg flytter fra lejemålet?

Når du flytter fra et lejemål, skal du aflevere det i samme stand, som det havde, da du flyttede ind.

Hvis lejemålet var nyistandsat, da du flyttede ind, skal det istandsættes for din regning, når du flytter. Udlejeren ansætter ofte håndværkere til at klare istandsættelsen og bruger dit depositum til at betale for det. Sammen med din udlejer skal du lave et fraflytningssyn. Det betyder, at I sammen gennemgår lejligheden og aftaler, hvad der skal istandsættes, og hvem der skal betale.

Du skal fraflytte lejemålet 14 dage før lejeaftalen udløber, så lejemålet kan nå at blive gjort klar til den næste lejer.

Hvis lejemålet ikke var nyistandsat, da du flyttede ind, skal det heller ikke istandsættes, når du flytter.